Headhunterens 10 bedste råd til et overbevisende CV!

Publisert 15.08.2018

Ole Middelhede
Managing partner, headhunter, Assessit Danmark

Dit CV er nøglen til at komme til samtale, mens din fremtræden og personlighed i form af emotionelle kompetencer, værdier, moral, etik mm. kan skaffe dig ønskestillingen, når du er til ansættelsessamtale.

Et skræddersyet, interessant og overskueligt CV er altafgørende når headhuntere og arbejdsgiveres skal danne sig første indtryk af dig i en ansøgningsproces. Det er her, det første indtryk af dig dannes og din egnethed til stillingen vurderes. Dit CV er med andre ord din adgangsbillet til første samtale. At lave et godt CV er egentlig ganske enkelt og samtidig så ganske svært for mange, oplever vi.

I denne artikel får du vores gode råd om at skrive et CV, der gør dig mere interessant for opdragsgiveren.

Sådan gør du:

  1. Skræddersy altid dit CV og lav god research
    Et CV bør altid være skræddersyet og målrettet til det job du søger. Når du målretter og tilpasser dit CV efter jobbet du søger, så vil du maksimere dine chancer for at komme i betragtning til stillingen da du tydeligt viser din relevans.Det er vigtigt at få dine specifikke egenskaber, erfaringer og kvalifikationer som er mest relevant for den pågældende stillingen tydeligt fremhævet. Kriterierne for hvad der er vigtigt og fremhæve vil du selvfølgelig finde i stillingsopslaget – hvad er det afsenderen har brug for, hvordan kan du opfylde deres behov til en kandidat? Læs stillingsopslaget grundigt igennem, snak med headhunteten eller virksomheden, studer deres website og læs eventuelt artikler i medier om virksomheden mm. Gør dit resarch ordentligt og grundigt, hvilket vil give dig god information du kan bruge til at stille gode spørgsmål, når du ringer op eller du da inviteres til første samtale!
  2. Vær din egen journalist
    Det er helt afgørende for modtageren, at du har forstået kriterier og indholdet i stillingen – og det er også afgørende at du formår at formidle dette klart og tydeligt. Husk du skal sælge dig ind som den naturlige kandidat til at løse opgaverne. Du skal beskrive, hvordan du kan bidrage til virksomhedens behov og målsætninger og ikke hvordan virksomheden kan bidrage til dine karriereønsker. Og måske beskrive lidt, hvordan du kan bidrage og passe ind i deres kultur.
  3. Tænk fremad
    Du skal skrive dig ind i det fremtidige scenarie, som du skal kende kravene rigtig godt på. Hvis der er en konkret stilling, er det mere lige til. Men handler det om en uopfordret ansøgning, må du forestille dig så godt du kan, hvad det er for en stilling, du skal arbejde i og hvad denne vil kræve. Alt hvad der står i dit CV, skal nu pege på netop dette. Og det er fint, at du eksempeltvis highlighter specifikke sætninger i dit CV, der taler specifikt til stillingen, hvor andre dele så fremstår sekundært.
  4. First things first og ordentligt layout
    Placer altid den mest relevante information først. Indfang din læser og vis, hvordan du passer til stillingen tidligt i CV’et. Lav også en relevant og fængende overskrift med en indledende kort profil, der giver et oprids af dig, dine spidskompetencer og det resultat fra din karriere, der er vigtigst for stillingen. Skriv hvad der er relevant for stillingen først i CV’ et.  Så kan du fortsætte med dine tidligere stillinger, uddannelse, øvrige kvalifikationer og privatliv.Det er naturligvis en forudsætning, at dit CV i øvrigt er velstruktureret. Et CV’s layout kan se ud på mange måder, men hold det overskueligt og enkelt – gør det nemt for modtageren at se, hvad det er der er den vigtige information i forhold til stillingen.
  5. Sælg dig selv – vær unik og kom med eksempler
    Det er aldig godt at oversælge dig selv. Vær ærlig, vær dig selv, og få de ting hos dig selv frem, der giver point i forhold til stillingen. Undgå klicheer, som fx at du er en højt motiveret, resultatorienteret og energisk person, søger nye udfordringer, mv.Det er altid godt at komme med eksempler på dine kvalifikationer, hvis du feks. tidligere lykkedes med at nå nogle mål i i samarbejde med team eller kolleger, da det understreger dit fokus på godt teamarbejde!
  6. Brug relevant indhold fra dine tidligere stillinger
    Når du så beskriver dine stillinger, bør du ud over titel, ansvar og perioden for ansættelsen også beskrive, hvad du har udrettet i stillingen, lært herfra og ikke mindst, hvilke resultater, du opnåede. Og igen, tænk her på hvilke resultater, der giver gode point i forhold til den konkrete stilling, du er interesseret i.Søger du lederstillinger, er det naturligvis relevant, at du er en god personaleleder, som rigtig mange skriver i deres CV.  Men husk, at personaleledelse ofte ikke er et mål i sig selv, men et middel til at nå dine mål. Fortæl derfor eksempeltvis hvordan du gennem din ledelse når dine mål, og fortæl lidt om hvordan du skaber resultater igennem andre?Søger du it-relaterede stillinger, er det ofte vigtigt at nævne konkrete teknologier, versioner på de områder, du har arbejdet i, så opdragsgiver forstår, om du vil kunne gå direkte ind i de pågældende opgaver.
  7. Undgå huller
    Undgå huller i CV’et. Har du været på jordomsejling eller eksempeltvis på barsel – så skriv det på dit CV. Husk at sådanne perioder kan bidrage til, at du vokser som menneske, lærer noget nyt og kvalificerer dig og giver dig ny erfarig. Beskriv hvad denne periode evt. har givet dig. Lad ikke en periode stå tom, heller ikke hvis du har været between-jobs. Det er ikke nogen skam eller er unormalt at have været igennem en sådan fase. Med alle perioder af dit liv giver det et godt og klart indtryk af dig som menneske.
  8. Medtag kun relevant uddannelse
    Husk at notere al relevant uddannelse, kurser og certificeringer. Du behøver dog ikke skrive folkeskole og gymnasium på dit CV med mindre disse er din højeste uddannelse.Med mindre det bliver efterspurgt, så behøver du ikke at vedlægge eksamens- og kursusbeviser. Det er fint at du i første omgang at tilbyde at fremsende dem om ønsket. Vær dog opmærksom på, at stillinger i det offentlig ofte er en undtagelse. Her bruger man i videre udstrækning stadig officielle papirer.
  9. Nævn øvrige kvalifikationer
    Det er kun en fordel, hvis du til sidst i dit CV også nævner andre relevante kvalifikationer som eks. sprogkundskaber. Angående fritidsaktiviteter bør du først og fremmest nævne dem, der gør dig mere kvalificeret til den pågældende stilling. Det er også en fordel, hvis du kan skrive lidt om dine personlige ambitioner og mål.
  10. Væk med stavefejl
    Det burde være overflødigt at nævne, men… Sørg for, at du får luset ud i stavefejl. For mange stavefejl og sproglige hick-ups efterlader et sjusket og dårligt indtryk – og kan være direkte diskvalificerende.

Nok er CV’et et vigtigt dokument i en vurderingsproses og noget vi vurderer vil være vigtigt fremover. Men udover de kvalifikationerne man kan læse sig frem til på papiret, vil man i endnu større grad i fremtiden lægge stor vægt på især kandidatens emotionelle kompetencer – hvordan du er som menneske, hvilke værdier du har, din moral og etik, hvordan du er som leder eller medarbejder og hvor god du er til at skabe resultater igennem og sammen med andre. Alle disse egenskaber bliver bare mere og mere vigtig, forklarer Ole Middelhede, managing partner og headhunter i Assessit Danmark.