NET UDVIKLERE MED FOKUS PÅ KUNDENS BEHOV

 

For en kunde søger vi 2 .NET-udviklere, som gerne vil videre i deres karriere.

Vores kunde er en mindre konsulentvirksomhed i udkanten af Aarhus – med gode tilkørselsmuligheder og offentlig transport. I virksomheden er der et stærkt fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Du kan derfor komme i gang med at udvikle din faglighed og dig selv som person. Her er ingen ”corporate bullshit”, men en reel indstilling til at ville hjælpe og dygtiggøre hinanden. Faktisk er alle forpligtet til både at bidrage til og deltage i den fælles videreudvikling.

Som udvikler vil du komme til at løse opgaver på virkelig spændende og komplekse kunde-projekter. Du vil således få godt indblik i forskellige problemstillinger ude hos forskellige kunder. Over tid vil du få opbygget flere løsningsmodeller på samme type problem.

Det vil være fint, hvis du

  • har 3-6 års erfaring som .NET udvikler,
  • selv er i stand til at træffe nødvendige beslutninger,
  • har lyst til at arbejde både i teams og på egen hånd,
  • er åben over for andres ideer, men også selv kan bringe ideer til torvs,
  • har kendskab til designprincipper som S.O.L.I.D., CQRS eller lignende,
  • har kendskab til continuous integration, automatiseret test og containere,
  • kan lide at boltre dig i back-end-løsninger,
  • og/eller måske brænder for front-end arbejde (Angular, React eller lignende).

Hvis du ikke kan sætte ”flueben” på alle ønskerne, kan det være, du har lyst til at udvikle det pågældende område. Ubetinget skal du dog have lyst til at prøve kræfter med livet som konsulent, hvor du både har gode kolleger, men også har lyst til at komme ud i den store verden.

Lyder det interessant for dig selv eller en du kender?
Kontakt headhunter Ole Middelhede, Assessit for at høre mere på telefon 4057 0220, eller send dit CV til omi@assessit.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.